Om Lejfesten

Om Lejfesten ApS

Lejfesten ApS er i dag en af landets største udbydere af udlejningsudstyr til fester, events, konferencer, messer og meget mere. Med et bredt sortiment af lyd, lys, AV-udstyr og foodmaskiner, har vi positioneret os som en af Danmarks førende udlejere til både private og erhvervskunder. Uanset om du skal leje højtalere, festlys, projektorer eller store skærme, leverer vi kvalitetsudstyr, der er nemt at bruge og tilpasset dine behov.

Vores mål er altid at sikre, at vores kunder får den bedst mulige oplevelse med vores udstyr – lige fra små, intime begivenheder til store firmaarrangementer. Vi sætter en ære i at levere løsninger, der fungerer og er nemme at håndtere.


Vores historie

Lejfesten ApS blev grundlagt på Fyn som en idé mellem to kammerater, Theis Hofdahl og Rasmus Nielsen, der i mange år havde arbejdet med lyd- og lysudstyr. Virksomheden startede i det små, men med en stigende efterspørgsel voksede kundebasen hurtigt. For at kunne følge med måtte Lejfesten opjustere og udvide deres forretning. I 2021 tog virksomheden et stort skridt fremad ved at opkøbe en konkurrent i København, hvilket åbnede dørene til nye markeder og kunder. Væksten fortsatte, og i 2023 blev endnu en konkurrent opkøbt, denne gang i Aarhus, hvilket cementerede Lejfestens position som en landsdækkende udbyder af fest- og eventudstyr.

I dag er Lejfesten ApS ikke blot en festudlejer, men en totalleverandør inden for en bred vifte af områder. Sortimentet spænder fra komplette festpakker med lyd og lys til fadølsanlæg og professionelt AV-udstyr til erhvervslivet. Derudover har virksomheden udvidet med Eventstyling, en banebrydende måde at leje feststyling på, som inkluderer alt fra oppyntning til skræddersyede aktiviteter og løsninger til små og større events.

Med en klar vision om at fastholde positionen som landets største udlejningscentral inden for fest og event, stræber Lejfesten efter at erobre endnu større markedsandele. Dette sker gennem en konstant udvidelse af produktsortimentet, samtidig med at der fokuseres på sublim kundeservice og en innovativ online platform.

I dag beskæftiger Lejfesten ApS 8-10 medarbejdere året rundt og har en omfattende logistikflåde af egne biler, som leverer udstyr til kunder over hele landet flere gange om ugen.

Fra 2025 sker en centralisering af hele virksomhedens kontor og logistik, hvorfor at der fremadrettet bliver ét stort lager i København og ét i Odense. Odense er også her at kundeservice, bogholderi og ledelse sidder i det daglige.